Paradentosebehandling
Hvad er paradentose?
Paradentose (eller: parodontose) er en sygdom, hvor kæbeknoglen langsomt ødelægges. Behandles paradentosen ikke, vil knoglen til sidst blive så nedbrudt, at tænderne falder ud.
Paradentose opstår især, når tandkødet omkring og mellem tænderne har været dækket af en bakteriebelægning i længere tid.
God tandhygiejne er altså et vigtigt element i forebyggelsen. Desuden er det en god ide med et halvårligt besøg hos tandlægen, hvor du altid vil blive undersøgt for mulig paradentose.
Symptomer på paradentose:
• Tandkødet er mørkerødt og hævet (pga. betændelse)
• Tandkødet er ømt og bløder evt. ved tandbørstning
• Dårlig ånde og/eller dårlig smag i munden
• En eller flere tænder er løse
Hvis du har mistanke om, at du har begyndende paradentose, må du ikke tøve med at søge behandling. I dag er der flere, effektive behandlingsformer.
Behandling af paradentose
For at sige det kort, drejer paradentosebehandling sig om at genskabe muligheden for at holde tandkød og tænder rene.
Behandling og og forebyggelse af paradentose består af en vifte af metoder, der anvendes afhængigt af angrebets omfang:
- Fjernelse af tandsten (tandrensning)
- Fjernelse af bakteriebelægninger, sterilisering af tandlommer – mekanisk, med antibiotika eller med laserlys
- Eventuelt kirurgisk indgreb for at fjerne ødelagt knoglevæv og genopbygge nyt
Paradentosebehandling starter altid med en grundig undersøgelse, hvorefter kombinationen af behandlingsmetoder besluttes.
Laserbehandling giver mange fordele
Brugen af laser til behandling af paradentose har vist sig at være meget effektiv – og laserbehandling kan i mange tilfælde gøre kirurgisk indgreb overflødigt.
Laserbehandlingen fjerner bakterierne helt nede i tandlommerne og giver samtidig en hurtig og pæn heling af tandkødet.
Tandlægerne ved Slotssøen anvender den mest moderne laserteknologi som et led i paradentosebehandlingen.