Behandlinger

Implantater

Når én eller flere tænder
skal skiftes ud...

Et implantat kan være en løsning, hvis en eller flere tænder må fjernes – enten fordi de er blevet ødelagt, f.eks. ved fald eller en ulykke – eller fordi tandroden er ødelagt.

Hvad er et implantat?

Et implantat er en kunstig tandrod, der opereres (skrues) ind i kæbeknoglen. Operationen varer typisk en time og foregår naturligvis under bedøvelse.

Nu skal implantaterne “gro fast” i kæben, hvilket typisk varer 2-3 måneder. Derefter monteres den nye tandkrone, og tanden er klar til brug.

En stærk løsning

Implantater sidder lige så godt fast og ser fuldstændig ud som dine øvrige tænder. De er lige så stærke og sidder solidt fast i kæben, så du kan spise, som du plejer.

Og implantater kan holde i mange, mange år, hvis de blot bliver holdt rene ved grundig tandbørstning.

Nye teknologier

Implantater fremstilles af titanium – et let, blødt metal med stor holdbarhed.

Implantater har været anvendt i mere end tredive år, og både materialer og teknikker er blevet stadigt bedre og bedre.

Få mere at vide

Hos Tandlægerne ved Slotssøen har vi arbejdet med implantater i mange år.

Hvis du har mistet en eller flere tænder, er du velkommen til at bestille tid til en undersøgelse, hvor vi kan fortælle dig mere om mulighederne med moderne implantatbehandling.